X-factor, en drøm og et sommerhus (del 1)

X-factor, en drøm og et sommerhus (del 1)

Så. Endnu en blog. Og hvad kan den så? Hvorfor følge med her? Jeg kan starte med at forklare, hvorfor jeg overhovedet synes det her er en god ide. Det er egentlig ret simpelt (sådan da). Jeg vil gerne åbne lidt op for en verden, der for mange kan virke lukket. Jeg anede i hvert fald ingenting om den, inden jeg selv blev en del af den. Musikbranchen. Jeg vil prøve at forklare det med min egen historie om, hvordan jeg selv lige pludselig blev sangskriver. Den er lidt lang, så jeg har delt den op i to. Her kommer første del.

Jeg har altid elsket at skrive sange og jeg har altid elsket at synge. Helt tilbage i 5.klasse skrev jeg sange med en veninde, som vi optrådte med foran hele skolen til stor jubel (nok mest fra vores musiklærer Christian).

I starten af 3.g (2009) besluttede jeg mig for at følge musikdrømmen, og jeg stillede glad op i det (på daværende tidspunkt) spritnye musikprogram X-Factor. Jeg havde taget mit bedste outfit på, jeg havde stået i den berømte x-factorkø og jeg havde øvet mig intenst på en kanon god Rasmus Seebach-sang.

Jeg gik ikke videre. Remee sagde vidst noget med, at jeg manglede at finde ud af, hvem jeg virkelig var som artist (han havde ret, men det er en anden historie). Og så stod jeg der. Som 18årig. Og tænkte, shit – nu er det hele slut. Nu kan jeg ikke blive musiker. For hvordan gør man? Hvem skal man kende? Hvordan kommer man sådan rigtigt ind i branchen? Jeg spillede ikke noget instrument, jeg kendte ikke nogen branchefolk og jeg var ikke verdens modigste 18årige, der bare sådan kunne troppe op hos et pladeselskab med den der ’her kommer jeg’ attitude. Jeg havde min stemme og jeg havde mine melodier og tekster i hovedet. Og nu stod jeg så med en afvisning fra X-factor, som jeg troede var svaret på alle mine drømme.

Et halvt år senere var jeg i sommerhus med min veninde og en masse af hendes venner. En aften i en kæmpe brandert havde jeg en dyb samtale om musik med en fyr, som jeg kendte helt tilbage fra dengang i 8.klasse, hvor jeg lige var begyndt at gå til privatfester. Jacob. Musikken i sommerhuset var høj, så vi sad helt tæt sammen så vi kunne høre hinanden. Han var producer nu, sagde han, og han havde lavet det næste store hit, som han ville sælge til et pladeselskab. Men han manglede en demo-sangerinde.

En demosangerinde? Et pladeselskab? Vildt nok, tænkte jeg. Han må vide meget mere om branchen end mig ham her. Og i samme sekund valgte jeg (lettere tøvende) at udbryde: ”Jeg kan godt synge...”. Jacob kiggede lettere skeptisk på mig og spurgte, om jeg ville synge for ham – for ligesom at bevise, at jeg i det mindste kunne synge rent. Med mit vodka-mod valgte jeg at begive mig ud i at synge ’If I ain’t got you’ med Alicia Keys – lige ind i øret på ham….

Det øjeblik blev der faktisk taget et billede af..
(Bemærk min topseje lilla ørering, min hvide(!) bh under min sorte(!) kjole og min smarte denimvest..Se sådan begynder et rigtigt eventyr…)

img_2178

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

X-factor, en drøm og et sommerhus (del 1)